Yurdal Cicek
Aspirant
Jeg stiller op til kommunal og regionalvalg 2025 som kandidat, fordi jeg ønsker at være med til at forme fremtiden for vores region og lokalsamfund. Bor i Næstved sammen med min hustru og vores tre børn og arbejder som underviser på VUC.
Jeg stiller op til kommunal og regionalvalg 2025 som kandidat for Alternativet, fordi jeg ønsker at være med til at forme fremtiden for vores lokalområde. Med min baggrund som lærer og efterskoleforstander, samt erfaringer fra NGO-arbejde og min motivation i at fremme kommunal/regional udvikling, er jeg klar til at tage ansvar for de vigtige beslutninger, der påvirker os alle.
Som medlem af Alternativet vil jeg arbejde for en kommune og region, hvor uddannelse, lighed og ældreomsorg er i fokus. Uddannelse er fundamentet for vores fremtid, og jeg vil arbejde for et skolesystem, der giver alle børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sig, uanset baggrund. Jeg ser et behov for, at vi styrker økonomien i vores uddannelsessystem og skaber bedre rammer for lærerne, så børn kan lære og trives på bedste vis.
Lighed er en central værdi for mig og Alternativet, og derfor vil jeg arbejde for mere støtte til personer med kroniske sygdomme og handicappede, så de får de muligheder og den støtte, de har brug for. Jeg ønsker at sikre, at alle borgere, uanset deres udfordringer, har lige adgang til de ressourcer, de behøver for at leve et selvstændigt og værdigt liv.
Ældreplejen er et andet område, der kræver opmærksomhed. Jeg vil arbejde for at sikre, at vores ældre får den pleje og omsorg, de har fortjent, og samtidig tage ansvar for at forbedre arbejdsvilkårene for de dygtige medarbejdere i ældreplejen. Jeg ser et stort potentiale i at udvikle små, faste teams, der både kan sikre høj kvalitet i plejen og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Jeg stiller op for Alternativet, fordi jeg brænder for at skabe en bæredygtig og inkluderende kommune/region, hvor der er plads til alle. Jeg ønsker at være en stemme for de mennesker, der ofte bliver overset, og jeg vil arbejde for en byråd, der ikke kun tænker på vækst, men på velfærd for alle borgere.
Jeg tror på, at vi kan gøre Sjælland og Næstved til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde, og jeg vil gerne være med til at skabe den forandring sammen med Alternativet.
