Alternativet

Maya Maria Raunsholt

Medlem

Jeg oplever at der er brug for et alternativ til den nuværende tilgang til borgerne og naturen. Sammen må vi skabe løsninger med udgangspunkt i menneskets sociale behov.

Mærkesag 1
Trivsel er den vigtigste investering
Når vi udvikler løsninger, der tager udgangspunkt i borgernes behov for at være en del af et meningsfuldt fællesskab, skaber vi et trivselssamfund. Og trivsel betaler sig. For borgere, der trives bidrager, hvorimod mistrivsel er en menneskelig og samfundsmæssig belastning.
Mærkesag 2
Frivillig ressourcen er afgørende for udvikling af et samfund med større trivsel
Frivillige gør en forskel, når de bidrager med nærvær, støtte og fællesskab, og der er et stort potentiale i at bringe den frivillige sektor mere i spil. Det frivillige arbejde er nemlig en af de største kilder til lykke, fordi man er sammen om at gøre en forskel. Det handler både om mening, betydningsfuldhed og sammenhængskraft. Derfor har jeg fokus på at styrke den frivillige sektor og på at styrke samarbejdet mellem kommunale institutioner og den frivillige sektor.
Mærkesag 3
Samskabelse, lokal bæredygtighed og stolthed
Som kandidat fra Alternativet arbejder jeg for et opgør med den nuværende praksis, hvor mange politiske beslutninger træffes på bekostning af miljøet og trivslen. Jeg arbejder for at vi inddrager virksomheder, foreninger og borgere og sammen skaber en kommune, som vi kan være stolt af. En kommune hvor vandet er rent, dyre- og plantelivet udfolder sig og børnene trives.