Hanne Juel
Medlem
Jeg er biolog og aktiv frivillig i Danmarks Naturfredningsforening. Bruger en stor del af min fritid til at arbejde for en bedre natur.
Jeg opstiller til Kv17 i Furesø Kommune. Mine mærkesager er - udover at forbedre velfærden i Furesø for børn, ældre og handicappede - at få mere fart på den grønne omstilling. Det skal synliggøres for borgerne, at man selv kan gøre noget for at minimere ressourceforbruget ved at affaldssortere mere og ved at tænke over hvad man køber. Der skal endnu mere økologi på bordet både privat og i institutionerne. På naturområdet skal der gøres mere for at højne biodiversiteten. Naturen er under pres fra en vækstdagsorden, der hedder mange flere borgere i mange nye byggerier. Tilmed tæt på naturen. Boligvæksten er gået amok. Og det uden for bykernerne, hvilket giver store trafikale problemer. Der skal satses på bedre offentlig trafik. En stadsarkitekt bør ansættes til at få styr på grønne byrúm og æstetik i fortætning af eksisterende byggeri, der skal indrettes fleksibelt, så man kan bo der også som ældre eller handicappet.