Alternativet

Charlotte Torp Møller

Kandidat

Vi har ikke brug for mere snak – vi har brug for handling!

Jeg har boet i Furesø kommune de sidste 5 år. Jeg er tilflytter fra Købenavn, og oprindeligt fra Nordjylland. Jeg har arbejdet i udlandet i mange år, og meldte mig ind i Alternativet da jeg kom tilbage til Danmark i 2016.

Jeg har særligt fokus på adgang til rettigheder. Herunder uddannelse, job og bolig til alle, også selvom du har et fysisk eller psykisk handicap eller af andre grunde har særlige behov. Adgang til natur og kultur er også utrolig vigtigt. Dette skal gerne være i en balanceret kombination, hvor vores natur kan udfolde sig og biodiversiteten kan vokse, men hvor vi som mennesker har en god adgang til at komme ud og bruge skove og søer til rekreation og kulturoplevelser.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor handel og eksport. Men er siden blevet antropolog og har arbejdet i udvikling og den humanitære sektor. Jeg har været udsendt og har boet i flere lande i Afrika, arbejdet internationalt i handicapbevægelsen, som international rådgiver i fagbevægelsen, og nu med universitetssamarbejde mellem Danmark og afrikanske lande.

Charlotte Torp Møller