København som verdens bedste cykelby - POLA om cykelhovedgader i København
-- OBS: Kun for medlemmer af Alternativet, Tilmelding påkrævet, begrænset antal pladser --
Der er lige nu et cykelvenligt flertal på Københavns rådhus (Å, Ø, R, SF) og det er en mulighed som ikke må gå til spilde.
Derfor vil vi i Karoline Lindegaards baggrundsgruppe være holde et POLA om cykelhovedgader, hvor I som medlemmer er inviteret med som gæster.
Allerførst hvad er præcis en cykelhovedgade?
Ideen er at lave et netværk af topkvalitets cykelruter i København, hvor det er gjort så lækkert så overhoved muligt at være cyklist. Det betyder at selve gaderne (så vidt muligt) laves til en stor og meget bred cykelsti, og ruterne dermed kan være (semi)uafhængige af hvor vejene går. Gaderne skal begrønnes, der skal benyttes rød asfalt, tunneler/broer skal (så vidt muligt) sikre niveaufri krydsning af større veje og der sendes en anmodning til politiet om at vende vigepligten ved krydsning af de mindre veje, således at bilerne skal holde tilbage for cykler.
Alt dette er ideer, men den præcise definition af en cykelhovedgade findes ikke endnu og den håber vi at finde frem til i løbet af POLA’en. Derfor har vi inviteret 3 forskellige oplægsholdere til at holde et oplæg om forskellige aspekter af cykelhovedgader. Se udkast til program nederst i beskrivelsen
Et konkret eksempel fra udlandet som kunne kaldes en cykelhovedgade, er Verdenburg i Utrecht: https://www.youtube.com/watch?v=ynwMN3Z9Og8
Her er lidt praktiske informationer:
Sted: Københavns Rådhus
Tidspunkt: Fredag d. 19 Juni, kl. 9 – 14.
Her er programmet til workshoppen(bemærk at ændringer kan forkomme):
9:00–9:20: Introduktion til cykelhovedveje og rammesætningen af dagen
9:20–9:50: Oplæg om, hvilke kvaliteter der kendetegner en god cykelsti
· Oplægsholder: Anders Fjendbo
9:50–10:20: Udvikling af idéer om, hvilke kvaliteter der skal ligge i definitionen af en cykelhovedgade
- Efter hvert oplæg vil der være en række borde, som folk kan fordele sig imellem. Her bliver der lagt op til en åben brainstorm og fælles politikudvikling om det emne, oplægget konkret handlede om. Ved hvert bord skal der være en tovholder, som er ansvarlig for at holde fokus på den konkrete opgave og få alle idéer nedskrevet.
10:20–10:35: Pause
10:35–11:05: Oplæg om hvordan den konkrete udformning af et netværk af cykelhovedgader bedst analysers.
· Oplægsholder: Jeppe Rich
11:05–11:35: Udvikling af idéer til, hvad grundlaget for en nærmere analyse skal være
11:35–12:20: Frokost
12:20–13:00: Oplæg om, hvordan vi sikrer lokal accept af cykelhovedgader
· Dette oplæg har fokus på, hvad der kan gøres for at undgå, at cykelhovedgader, og den medfølgende lukning af veje og parkeringspladser, ender med at blive en skyttegravskrig med sure borgere og lokal modstand
· Oplægsholder: Jens Iuel-Stissing
13:00–13:30: Udvikling af idéer til lokal medindflydelse på supercykelgader
13:30–13:40: Afrunding og tak for i dag
13:40–14:00: Åben politikudvikling om alt relateret til cykelhovedvejene
- Dette punkt er tiltænkt dem, som gerne vil blive og snakke lidt længere, og dem som har nogle idéer, der ikke er blevet dækket af de andre punkter.